Parykker

Book en tid


Parykker



Min passion for parykker startede allerede i min læretid, for her syntes jeg virkeligt at jeg kan gøre en stor forskel. En paryk er bestemt ikke bare en paryk, men en stor del af ens personlighed, ligesom vores hår og frisure er det.

Frisuren er en meget vigtig del af vores udsende, men der kan desværre opstå situationer, hvor man kan miste håret på grund af kemo-behandling, operation eller alopecia (pletskaldethed) - både i en kortere eller længere periode. Her kan jeg hjælpe dig med at få en flot frisure igen.

I min stress-fri grønne oase, hvor fokus er på dig og nærvær, kan vi i rolige og diskrete omgivelser finde den helt rigtige frisure/paryk til dig.

Udvalget af parykker er i dag stort og godt for både fiberhår og ægte hår. Fiberhårsparykker skal ikke styles, og de er i løbet af de seneste år blevet så flotte og naturtro, at de i mange tilfælde vil være at foretrække fremfor en af ægte hår.

Jeg hjælper både med parykker og med hårdele til pletskaldethed.

Skal du i kemo-behandling?

Står du overfor at skulle i gang med en medicinsk behandling, der giver et midlertidigt hårtab? Så vil jeg anbefale, at du bestiller en tid til at prøve din paryk så tidligt i behandlingsforløbet som muligt, måske endda inden du starter i behandling, hvis det er muligt. Så ligger parykken klar til dig – fra det øjeblik du får behov for den.

Tilskud

Får du tilskud til din paryk fra region eller kommune, tager du bare din rekvisition med til mig. Jeg fratrækker så tilskudsdelen fra det samlede beløb, og jeg håndterer også refusionen af tilskudsdelen med din kommune eller region. Selvom flere kommuner og hospitaler har indgået aftaler med bestemte parykleverandører, betyder det ikke, at du er tvunget til at bruge disse. Du bestemmer selv, hvor du ønsker at købe din paryk, for tilskuddet følger dig.

Du er selvfølgelig altid meget velkommen til at have din ægtefælle, en ven eller en veninde med. Jeg har altid et lille udvalg af parykker på lager, som jeg bruger som udgangspunkt for at finde den helt rigtige frisure til dig. En paryk skal altid tilpasses til dig (klippes til, eventuelt syes ind) så det er ikke bare en standard-paryk, men en frisure der passer til dig.

Du er altid meget velkommen til at ringe på 2388 7210 og få en uforpligtende snak med mig. Kan du ikke komme til mig i salonen, kører jeg også gerne ud til dig.

Jeg vil gøre alt jeg kan for at hjælpe dig.



 




Åbningstider


 
Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 11:00 - 21:00
Onsdag Lukket
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 15:00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket




 
 

En hjemmeside af Kliksite.dk - Online booking system af KlikBook.dk